Laparoskopi eller nøglehulskirurgi er et minimalt invasivt kirurgisk indgreb, der udføres ved at lave små snit i bugvæggen. Laparoskopi udføres ved hjælp af et tyndt rørformet instrument kaldet et laparoskop. Dette værktøj er udstyret med et kamera og lys for enden.
Laparoskopiske procedurer udføres til diagnostiske eller behandlingsformål. Gennem denne metode vil lægen være i stand til at se en række abnormiteter, såsom infektioner, cyster, fibromer og sammenvoksninger, i mave- eller bækkenorganerne. Derudover kan denne procedure også anvendes med det formål at tage vævsprøver i en biopsiundersøgelse.
Tegn Laparoskopi
Lægen vil overveje en laparoskopisk procedure med følgende mål:
- Tjek for eller behandl tumorvækst i maven eller bækkenet.
- Behandling af endometriose, ektopisk graviditet eller bækkenbetændelse.
- Se efter årsagen til fremkomsten af smerter i bækkenet.
- Tag en vævsprøve til en biopsi.
- Udfør en tubal ligering (operation af æggelederen).
- Behandling af hiatal brok eller lyskebrok.
- Tjek for cyster, sammenvoksninger, fibromer eller infektioner i de reproduktive organer, der gør det svært for en kvinde at blive gravid.
- Fjernelse af problematiske organer såsom livmoderen, milten, galdeblæren, æggestokkene eller blindtarmen.
Advarsel Laparoskopi
Inden lægen gennemgår en laparoskopisk kirurgi, vil lægen spørge om sygehistorien og undersøge patientens fysiske tilstand. Patienter rådes til at fortælle deres læge, hvis de har lægemiddelallergi, har blødningsproblemer, tager blodfortyndende medicin (f.eks. aspirin og warfarin) eller er gravide.
Laparoskopi frarådes, hvis patienten har kræft eller brok i maven, eller er blevet opereret i disse områder, da det er meget risikabelt. Patienter skal følge lægens instruktioner om, hvornår de skal faste før den laparoskopiske procedure, samt tidsplanen for indtagelse af medicin.
Forberedelse Laparoskopi
Laparoskopi udføres af en kirurg med hjælp fra en anæstesiolog. En time før operationen vil patienten blive bedt om at tisse for at tømme blæren. Væskeindtag og et beroligende middel (beroligende) vil blive givet gennem en IV, der injiceres i en vene i armen.
Lægen vil tage patientens blod som en prøve. Flere andre tests kan udføres, såsom et elektrokardiogram (EKG), røntgenstråler, lungefunktionstest og andre. Den type test, der udføres, vil blive tilpasset patientens alder og helbredstilstand på operationstidspunktet.
Anæstesilægen vil bedøve patienten med en indsprøjtning for at falde i søvn. Der er flere procedurer, som læger udfører, efter at patienten er bedøvet, herunder:
- Trim kønsbehåringen.
- Rens maven med en speciel antiseptisk opløsning.
- Indfør et åndedrætsværn gennem halsen.
- Et kateter kan også indsættes i blæren gennem urinrøret (urethra).
- Hos kvindelige patienter vil lægen udføre en bækkenundersøgelse først, før han indsætter et tyndt rør kaldet en kanyle ind i livmoderen gennem skeden. Kanylen bruges til at flytte eller forskyde livmoderen og æggestokken, for ikke at blokere synsfeltet ind i bughulen under undersøgelsen.
Procedure Laparoskopi
Laparoskopisk kirurgi begynder med at lave et lille snit (ca. 5-10 mm) i bugvæggen som indgang til laparoskopet. Lægen kan lave mere end ét snit for at indsætte et andet instrument i maven. Denne procedure tager generelt 30-90 minutter, afhængigt af patientens tilstand.
Efter snittet er lavet, vil lægen indsætte kuldioxidgas, eller hvis heliumgas ikke er tilgængelig, i maven ved hjælp af et medicinsk instrument, såsom en nål, der har et hulrum i midten. Denne gas bruges til at pumpe mavevæggen op og væk fra de indre organer, så lægen kan se indholdet i maven tydeligt.
Derefter vil lægen bruge et laparoskop og noget andet medicinsk udstyr til at reparere skaden, tage vævsprøver eller fjerne tumorer og cyster. Nogle gange er laseren også ofte fastgjort til laparoskopet for at understøtte operationen.
Efter operationen er afsluttet, trækkes laparoskopet ud, og gassen, der blev pumpet, udstødes fra maven. Indsnittene lavet i begyndelsen af proceduren vil også blive lukket med sting og derefter pakket ind i en bandage. Disse snit efterlader meget små ar og vil gå væk af sig selv over tid.
Efter Laparoskopi
Efter operationen vil patienten gennemgå en kort restitutionsperiode på afdelingen på to til fire timer. Lægen vil kontrollere patientens blodtryk, kropstemperatur, iltniveauer og hjerterytme. Hvis tilstanden er stabil og sikker, får patienten lov til at tage hjem og udføre aktiviteter som hidtil. For at fremskynde sårheling rådes patienter til at undgå anstrengende aktiviteter i en uge efter operationen.
Effekt Sampering Laparoskopi
Selvom laparoskopi er relativt sikkert, har denne procedure stadig bivirkninger. Cirka 1-2 procent af patienterne, der gennemgår laparoskopi, oplever milde komplikationer som infektion, kvalme, opkastning og blå mærker. Derudover er der også flere andre komplikationer, der kan opstå efter at have gennemgået en laparoskopisk operation:
- Skader på større arterier.
- Alvorlig allergisk reaktion på anæstetika.
- Blodpropper i blodkarrene.
- Skader på organer, såsom tarmene eller blæren.
- Indtrængen af kuldioxid i blodkarrene som en bivirkning af brugen af gas.