Kulilteforgiftning er en tilstand, hvor kulilte, der cirkulerer i blodet, forårsager visse klager eller symptomer. Kulilteforgiftning kan opstå som følge af indånding af store mængder kuliltegas.
Kulilte (CO) er en gas, der produceres ved en række forskellige processer, herunder afbrænding af kul, træ og brug af brændstof i motorkøretøjer.. Denne gas er lugtfri, farveløs og kan ikke smages.
Når en person udsættes for eller inhalerer kuliltegas, reduceres blodets evne til at binde ilt. Dette skyldes, at CO-gas lettere bindes til hæmoglobin og derefter dannes carboxyhæmoglobin (COHb).
Jo mere COHb der dannes, jo mindre ilt vil der blive cirkuleret i hele kroppen. Som et resultat vil kroppen opleve mangel på ilt (hypoxi).
Årsager til kulilteforgiftning
Røg fra afbrænding af kul, træ, brændstof til motorkøretøjer, bærbare generatorer eller husholdningsapparater, der producerer gas, vil øge kulilteniveauet i luften. Denne tilstand vil være endnu farligere, hvis røgen fra forbrændingen samler sig i et lukket rum uden ventilation.
Kulilteforgiftning vil opstå, hvis en person indånder kuldioxid i for store mængder eller over en længere periode. Nogle tilstande, der kan øge en persons risiko for at opleve kulilteforgiftning, er:
- Vær i ildstedet
- At være i et uventileret rum med en bil eller generatormotor kørende
- At sidde i en bil, der ikke bevæger sig, men motoren kører, med vinduer eller døre tæt lukkede, og der er en utæthed i udstødningen eller udstødningssystemet
- Svøm i området omkring jetskien eller båden med motoren i gang
- Brug af udstyr, der kører på olie, trækul, træ eller gas, som ikke er korrekt installeret i et dårligt ventileret rum
- Madlavning i et uventileret køkken
- Rengøring af maling med en rensevæske indeholdende Methylenchlorid (dichlormethan)
- Røg vandpibe i et lukket rum
Kulilte risikofaktorer
Alle kan opleve kulilteforgiftning. Men at være i de ovennævnte forhold vil øge risikoen for kulilteforgiftning.
Derudover er gravide, spædbørn, børn, ældre, mennesker med hjertesygdomme, astmatikere eller andre luftvejslidelser mere udsatte for at opleve mere alvorlige klager og virkninger af CO-forgiftning.
Symptomer på kulilteforgiftning
I første omgang er symptomerne på kulilteforgiftning ikke tydelige, fordi de ligner symptomerne på madforgiftning eller influenzasymptomer, men er ikke ledsaget af feber. Symptomerne aftager normalt, når patienten bevæger sig væk fra gaskilden og bliver værre, efterhånden som mængden af CO-gas, der indåndes, stiger.
Når man oplever kulilteforgiftning, vil en person opleve hypoxi eller mangel på ilt. Nogle af de tidlige symptomer, der opstår fra denne tilstand, er:
- Spændingshovedpine
- Svimmel
- Kvalme og opkast
- Træthed
- Mavepine
- døs
- Mavesmerter
Hvis denne tilstand fortsætter, og mere og mere CO-gas inhaleres, vil yderligere symptomer eller klager fremkomme, såsom:
- Tab af balance og kropskoordination
- Svært at trække vejret
- Brystsmerter
- Synsforstyrrelse
- Besvær med at koncentrere sig eller tænke
- Svimmelhed, der bliver værre
- Bleg
- Hurtig puls (takykardi)
- Nedsat bevidsthed til tab af bevidsthed
- Anfald
Selvom det er sjældent, er der et karakteristisk tegn, der kan indikere kulilteforgiftning, nemlig et lysende rødt udslæt på huden eller ofte kaldet kirsebærrød hud.
Hvornår skal man gå til lægen
Symptomer på kulilteforgiftning er milde i starten, men hvis de ikke behandles og udsættelse for kulilte fortsætter, vil denne tilstand blive til en nødsituation.
Spørg din læge, hvis du oplever tidlige symptomer, som nævnt ovenfor. Hvis du ser nogen, der oplever symptomer på kulilteforgiftning, skal du straks komme af vejen og tage personen til et mere sikkert sted. Derefter skal du straks gå til skadestuen eller ringe til en ambulance for at få lægehjælp.
Diagnose af kulilteforgiftning
Kulilteforgiftning eller forgiftning kan have en række forskellige symptomer. Symptomerne, der opstår, er også uspecifikke, så lægen vil spørge patienten eller den, der tog ham eller hende, om de aktiviteter, der blev udført, før patienten mærkede symptomer. Nogle ting, der kan være en markør for CO-forgiftning, er:
- Mennesker, der bor sammen med eller er omkring patienten, oplever også de samme klager
- Patienten befinder sig i et miljø, der kan øge risikoen for kulilteforgiftning
- Hos nogle patienter, som oplever milde klager, aftager symptomerne, når de bevæger sig væk fra den formodede kilde til CO .-gas
Patienter, der mistænkes for at have kulilteforgiftning, vil gennemgå en blodgasanalyse for at se niveauer af carboxyhæmoglobin som er i blodet.
Hvis COHb-niveauet hos en patient er 3-4 % højere end normalt, er det sikkert, at patienten har kulilteforgiftning. Hvis patienten er ryger, anses en COHb-værdi, der overstiger 10-15 %, som et tilfælde af kulilteforgiftning.
Gennem blodgasanalyse kan niveauet af ilt i blodet også vurderes. Dette er for at vurdere sværhedsgraden af den hypoxi, der opstår.
Udover blodgasanalyse kan der også udføres tests for at vurdere funktionen af andre organer, såsom hjerte, lunger, nyrer og hjerne. Dette vil blive justeret til niveauet af kulilteforgiftning og sværhedsgraden af den oplevede hypoxi.
Kulilteforgiftningsbehandling
Kulilteforgiftning vil blive behandlet med iltbehandling for at fremskynde leveringen af ilt til organer og væv. I denne terapi vil patienten få ilt gennem en iltmaske eller på ventilator, hvis patienten ikke kan trække vejret på egen hånd. Denne terapi kan udføres op til carboxyhæmoglobin ned til under 10 pct.
I mellemtiden vil patienter, der er gravide, patienter diagnosticeret med alvorlig CO-forgiftning, patienter med mistanke om nerveskade eller patienter med hjerteiskæmi, blive behandlet med hyperbar oxygenterapi (TOHB).
TOHB er en terapi, der udføres i en enhed (kammer) som er fyldt med 100 % ilt og er tryksat højere end trykket i et almindeligt rum. TOHB er nyttig til at forhindre skade på hjerte- og hjernevæv.
Komplikationer af kulilteforgiftning
Omkring 10-15% af mennesker med kulilteforgiftning kan opleve langsigtede komplikationer. Nogle af de komplikationer, der kan opstå, omfatter:
- HjerneskadeDenne tilstand kan forstyrre evnen til at se eller høre, nedsat hukommelse og koncentration og udløse parkinsonisme.
- Hjerte sygdomKoronar hjertesygdom får kranspulsårerne til at blive blokeret og kan føre til et hjerteanfald.
- Forstyrrelse på fosteretCO-forgiftning hos gravide kvinder kan påvirke det foster, de indeholder, for eksempel babyer født med lav vægt, med adfærdsforstyrrelser eller endda døende i livmoderen.
Forebyggelse af kulilteforgiftning
For at forhindre kulilteforgiftning skal du tage følgende forholdsregler:
- Undgå at sidde i en tæt lukket stillestående bil med motoren i gang.
- Undgå at brænde eller grille noget i et lukket rum.
- Start ikke bilmotoren i garagen i længere tid, selvom garageporten er åben.
- Undgå at svømme eller være i nærheden jetski eller et skib med motoren i gang.
- Undgå at sidde i længere tid i nærheden af varmeapparater, der bruger gas, petroleum eller brænde.
- Installer tilstrækkelig ventilation i rummet, især når der er værktøj, som f.eks vandvarmer.
- Installer kuliltedetektorer i områder, hvor der er risiko for kuliltelækage.
- Kontroller alle varmeapparater eller apparater, der bruger brændstof regelmæssigt, for at sikre, at de er i god stand.
- Placer og parr den bærbare generator eller generator udendørs eller i et rum, der er godt nok væk fra ventilation.
Ud over at gøre tingene ovenfor, skal du genkende nogle tegn, der kunne indikere en kuliltegaslækage, såsom:
- Der er gulbrune pletter omkring gryden eller komfuret
- Bålets farve bliver gul i stedet for blå
- Rummet er fyldt med røg
- Der opstår brandeksplosioner, når du starter værktøjet eller maskinen første gang
Hvis du tror, der har været en kuliltegaslækage inde i en bygning eller et hus, skal du straks åbne alle vinduer og døre og gå stille og roligt. Ring til myndighederne og tag straks til det nærmeste hospital for at sikre dig, at du ikke har kulilteforgiftning.