Symptomer og forebyggelse af livmoderhalskræft i det tidlige stadie

Livmoderhalskræft ofte for sent til at blive behandlet, fordi symptomerne ikke genkendes. Men hvis glivmoderhalskræft i et tidligt stadium kunne opdaget tidligt og behandles med det samme, vil chancerne for helbredelse være større.

Livmoderhalskræft er kræft, der vokser i cellerne i livmoderhalsen. Denne kræftsygdom er generelt forårsaget af: humant papillomavirus eller HPV hvilken overførsel sker ved samleje, det være sig parring eller penetration eller oralsex.

Ud over infektion med HPV-virus er der også andre risikofaktorer, som kan gøre en kvinde mere udsat for livmoderhalskræft, nemlig:

  • At have mere end én seksuel partner.
  • Røg.
  • Har en seksuelt overført sygdom, såsom herpes, kønsvorter og HIV/AIDS.

Langtidsbrug af p-piller siges også at øge risikoen for livmoderhalskræft. Denne antagelse mangler dog stadig at blive bekræftet af yderligere forskning.

Nogle mulige symptomer på livmoderhalskræft i det tidlige stadie

Symptomer på livmoderhalskræft i et tidligt stadium er svære at genkende. Livmoderhalskræft i et tidligt stadium forårsager ofte ingen klager eller symptomer. Når det viser sig, er symptomerne ikke typiske og kan ligne symptomerne på andre sygdomme.

Symptomer på livmoderhalskræft ses normalt kun, når livmoderhalskræft er kommet ind i et fremskredent stadium, hvor kræftceller har spredt sig til omgivende væv.

Der er dog nogle tegn og symptomer, der kan mistænkes som tidlige symptomer på livmoderhalskræft, nemlig:

  • Blødning fra skeden uden for menstruation, efter sex, efter en bækkenundersøgelse eller efter overgangsalderen.
  • Udflådet er vandigt, brunt i farven, blandet med blod og har en dårlig lugt.
  • Bækken- eller rygsmerter, der ikke aftager.
  • Smerter ved vandladning eller sex.
  • Der er blod i urinen.

Hvis der er nogle af ovenstående symptomer, bør du straks kontakte en gynækolog.

Sådan mindsker du risikoen for livmoderhalskræft

For at mindske risikoen for livmoderhalskræft er der flere ting, der kan forfølges, nemlig:

1. Udfør cervikal screening eller celleprøve

Regelmæssige bækkenundersøgelser og celleprøver er en af ​​de anbefalede måder at opdage livmoderhalskræft tidligt på. Gennem denne undersøgelse kan lægen finde ud af, om der er abnormiteter i cellerne i livmoderhalsen.

Pap-smear-undersøgelse anbefales at udføres hvert 3. år hos kvinder i alderen 21-29 år, og hvert 3.-5. år hos kvinder i alderen 30-65 år.

Hvis resultaterne af undersøgelsen peger på muligheden for livmoderhalskræft, vil lægen bekræfte det ved at foretage yderligere undersøgelser, nemlig kolposkopi og biopsi.

2. Undgå risikabel seksuel adfærd

For at reducere risikoen for at udvikle livmoderhalskræft er det vigtigt at dyrke sikker sex. Tricket er ikke at skifte partner og bruge kondom under samleje. Hvis du vil have ubeskyttet sex, skal du sørge for, at din partner ikke har en seksuelt overført sygdom.

3. Bliv vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV-vaccine)

Anbefalinger for at give HPV-vaccinen er som følger:

  • Gives til piger i alderen 10-13 år med gentagne doser op til 3 gange inden for 6 måneder.
  • Hvis HPV-vaccinationen gives første gang, når barnet er 13 år, så gentages dosis 2 gange inden for 1 år.

Hvis du aldrig har fået HPV-vaccinen i en alder af børn eller unge, så kan HPV-vaccinen gives i en voksen alder, efter lægens vurdering.

Du skal dog huske, at HPV-vaccinen kun reducerer risikoen for livmoderhalskræft og garanterer ikke, at du er 100 procent beskyttet mod denne kræftsygdom. Du rådes stadig til at gennemgå en celleprøve for at opdage kræft tidligt og undgå risikabel seksuel adfærd.

4. Ingen rygning

Rygning eller indånding af passiv rygning (passiv rygning) kan gøre kvinder mere modtagelige for livmoderhalskræft. Hold derfor straks op med at ryge og undgå cigaretrøg.

Fordi symptomerne på livmoderhalskræft i et tidligt stadie ikke er tydelige og ofte uden symptomer, skal du have regelmæssige screeningstjek hos lægen, især hvis du har risiko for at udvikle denne sygdom.. Hvis der opstår symptomer, skal du straks konsultere en læge, ingen grund til at vente på den næste rutinemæssige undersøgelsesplan.