Panikangst er en tilstand, der tilhører en angstlidelse karakteriseret ved, at panikanfald pludselig opstår, når som helst og hvor som helst, og som opleves gentagne gange. Under normale forhold kan alle opleve angst på bestemte tidspunkter som en form for kroppens naturlige reaktion på at håndtere stress eller livstruende situationer. Men hos mennesker med panikangst opstår følelser af angst, panik og stress uventet, uanset den tid eller situation, der sker i omgivelserne, igen og igen, ofte uden noget farligt eller noget at være bange for.
Panikangst er mere almindelig hos kvinder end mænd. Denne lidelse udvikler sig generelt, efterhånden som en person bliver ældre, og er i de fleste tilfælde udløst af stress.
Panikangst kan helbredes gennem psykoterapi, som udføres i etaper for at give forståelse og tænkemåder til patienter i håndteringen af panikangst, før symptomerne begynder at kunne mærkes. Udover psykoterapi bruges medicin også til at behandle panikangst.
Årsager til panikangst
I nogle tilfælde mistænkes panikangst for at være genetisk arvet. Der har dog ikke været forskning, der har kunnet bevise, hvorfor denne lidelse kan nedarves hos et eller få familiemedlemmer, men ikke hos andre familiemedlemmer.
Forskning har fundet ud af, at visse dele af hjernen og biologiske processer spiller en nøglerolle i reguleringen af følelser af frygt og angst. Nogle eksperter mener, at mennesker med panikangst har en fejl i at fortolke kropsbevægelser eller fornemmelser, der faktisk er harmløse, men betragtes som en trussel. Derudover anses eksterne faktorer såsom miljøfaktorer også for at udløse panikangst.
Følgende er faktorer, der udløser panikangst:
- Stress er den vigtigste trigger.
- Familiens sygehistorie.
- En traumatisk hændelse, som er blevet oplevet, såsom en ulykke eller alvorlig sygdom.
- Drastiske ændringer i livet, såsom at blive skilt eller få børn.
- Indtager for meget koffein og nikotin.
- Historie om fysisk eller seksuelt misbrug.
Symptomer på panikangst
Symptomerne på panikangst udvikler sig normalt i teenageårene til voksenalderen. De tegn, der vil kunne mærkes, når du oplever panikanfald, oplever mere end tre panikanfald og føler dig altid bange på grund af de panikanfald, der bliver ved med at ske.
Den frygt, der skabes hos mennesker med panikanfald, er en frygt, der er meget gribende og skræmmende, og som kan opstå på tilfældige tidspunkter eller steder (når som helst og hvor som helst).
I et panikanfald kan de symptomer, der opstår, vare i 10-20 minutter. I sjældne tilfælde kan paniksymptomer vare i mere end en time. Symptomerne kan også generelt variere og variere fra person til person med panikangst.
Andre symptomer forbundet med panikanfald er:
- Svimmel
- Svimmelhed.
- Kvalme.
- Svært at trække vejret.
- Har lyst til at blive kvalt.
- Følelsesløshed eller snurren i hænder eller fødder.
- Brystsmerter.
- Svedende
- Rystende.
- Rystende.
- anfald.
- Tør mund.
- Hjerteslag.
- Ændringer i mental tilstand, såsom følelsen af, at tingene ikke er rigtige, eller at blive depersonaliseret.
- Frygten for døden.
Diagnose af panikangst
En diagnose af panikangst, som angivet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (Diagnostisk og statistisk manual for psykisk lidelse/DSM-5), er det vigtigt at udelukke andre årsager eller tilstande, der ligner panikangst. Ifølge DSM-5 er der flere vigtige punkter ved diagnosticering af panikangst, nemlig:
- Panikangst er karakteriseret ved hyppige panikanfald.
- Panikangst med panikanfald, der ikke skyldes virkningerne af at tage stoffer eller på grund af sygdom.
- Panikangst er ikke forbundet med andre psykiske lidelser, såsom visse fobier såsom social fobi, angstlidelser, Post traumatisk stress syndrom, til obsessiv-kompulsiv lidelse.
Til indledende diagnose vil lægen afgøre, om patienten lider af skjoldbruskkirtelhormonforstyrrelser eller hjertesygdomme fra de symptomer, der opstår under et panikanfald. For at hjælpe med at stille en diagnose af panikangst vil din læge udføre tests i form af:
- At udfylde et spørgeskema eller diskutere en historie med misbrug af alkoholholdige drikkevarer eller andre stoffer
- Evaluering af mental status vedrørende symptomer på oplevet panikangst, angst, frygt, stress, personlige problemer, aktuelle tilstande og sygehistorie.
- Grundig fysisk undersøgelse.
- Blodprøver til kontrol af skjoldbruskkirtelfunktionen og undersøgelse af hjertejournaler (elektrokardiografi).
Behandling af panikangst
Behandlingsmetoder for panikangst bruges til at reducere hyppigheden og intensiteten af panikanfald og forbedre livskvaliteten. De to vigtigste behandlingsmetoder til at håndtere panikangst er psykoterapi og medicin. Den anvendte behandlingsmetode vil være skræddersyet til patientens generelle helbred og sværhedsgraden af den panikangst, der opleves.
PsykoterapiPsykoterapi menes at være en effektiv primær behandlingsmetode for panikangst. I psykoterapi vil lægen give forståelse og ændre patientens måde at tænke på, så de kan håndtere den paniksituation, de står i. En form for psykoterapi er kognitiv adfærdsterapi.kognitiv adfærdsterapi) som vil give forståelse og måder at tænke på i håndteringen af panik som en situation, der ikke er livstruende. På dette stadium vil lægen gradvist skabe forhold, der vil udløse symptomerne på panikangst. Denne betingelse vil dog blive udført under hensyntagen til patientsikkerheden. Terapien forventes at danne vaner og adfærd hos patienter, som ikke længere føler sig truet. Derudover vil psykoterapi også have succes med at øge patientens tillid til at eliminere følelser af frygt, hvis tidligere panikanfald har kunnet håndteres.
Psykoterapi kræver tid og kræfter fra patienten, men denne terapi vil bringe patienten i en bedre tilstand end tidligere. Resultaterne af psykoterapi, nemlig ændringer i måden at tænke på og de handlinger, der vil blive foretaget af patienter i håndteringen af anfald, kan mærkes inden for få uger til flere måneder. Derfor vil patienterne blive rådet til at gennemgå psykoterapi på regelmæssig basis for at sikre, at symptomerne på panikangst kan håndteres og forhindre gentagelse.
Narkotika Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI), som fluoxetin eller sertralin. Dette antidepressive lægemiddel er ret sikkert og har en lav risiko for bivirkninger. Denne type medicin vil blive anbefalet som den første behandlingslinje for at lindre et panikanfald. Benzodiazepiner, som alprazolam eller clonazepam. Dette beroligende middel virker ved at undertrykke aktiviteten i centralnervesystemet. Dette lægemiddel tages kun i en kort periode, fordi det kan forårsage stofafhængighed og fysiske eller psykiske lidelser. Hvis du ønsker at tage dette stof, skal du undgå at indtage alkoholiske drikke. Fortæl din læge, hvis du tager anden medicin, herunder kosttilskud og urteprodukter, for at undgå uønskede interaktioner. Serotonin og noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI), som venlafaxin. Dette er et antidepressivt lægemiddel, der kan bruges som en anden mulighed af læger til at lindre symptomerne på et panikanfald. Ved panikangst, der ikke håndteres ordentligt, vil det forværre patientens tilstand og forårsage en række andre problemer, såsom depression, alkoholisme eller stofmisbrug, at blive asocial og problemer i skolen eller på arbejdet, til økonomiske problemer. Der er ingen måde, der i væsentlig grad kan forhindre forekomsten af panikangst. Der er dog flere handlinger, vi kan tage for at reducere de symptomer, der opstår. Blandt andre er:Komplikationer af panikangst
Forebyggelse af panikangst