Niveauet af en persons blodtrykstilstand bestemmes gennem klassificeringen af hypertension. Klassificering af hypertension er lavet for at se, om en persons blodtryk er på et sikkert niveau eller omvendt.
Ud fra årsagen opdeles hypertension i 2 grupper, nemlig primær/essentiel hypertension og sekundær hypertension. Primær hypertension er hypertension uden kendt nøjagtig årsag, på den anden side er sekundær hypertension hypertension forårsaget af andre underliggende sygdomme.
Mere end 90 procent af hypertensionstilfældene falder ind under kategorien primær hypertension, mens sekundær hypertension kun tegner sig for 2 til 10 procent af de samlede hypertensionstilfælde.
Klassificering af hypertension
Ved blodtryksundersøgelsen måles det systoliske og diastoliske tryk. Blodtrykket klassificeres som normalt, hvis det systoliske er mindre end 120 mmHg og det diastoliske er mindre end 80 mmHg, eller det skrives normalt som 120/80 mmHg.
Følgende er en klassifikation af karakterer i anden hypertension:
Præhypertension
Et systolisk blodtryk på 120-139 mmHg eller et diastolisk blodtryk på 80-89 mmHg er klassificeret som præhypertension. Personer med præhypertension er klassificeret som havende en højere risiko for at udvikle hypertension.
Så hvis dit blodtryk er 110/85 mmHg eller 130/79 mmHg, er du klassificeret som en person med risiko for hypertension. I denne tilstand er livsstilsændringer nødvendige for at reducere din risiko for at udvikle hypertension i fremtiden.
Hypertension grad 1
Systolisk blodtryk 140-159 mmHg eller diastolisk blodtryk 90-99 mmHg. Hvis dit systoliske eller diastoliske blodtryk er inden for dette område, skal du have behandling på grund af den højere risiko for organskade.
Hypertension grad 2
Systolisk blodtryk > 160 mmHg eller diastolisk blodtryk > 100 mmHg. På dette stadium har patienter normalt brug for mere end ét lægemiddel. Der kan være opstået skader på organer, såvel som hjerte-kar-lidelser, selvom de ikke nødvendigvis er symptomatiske.
Hypertensionskrise
Hvis dit blodtryk pludselig overstiger 180/120 mmHg, har du en hypertensiv krise. På dette stadium bør du kontakte din læge med det samme, især hvis du oplever tegn på organskade såsom brystsmerter, åndenød, rygsmerter, følelsesløshed, ændringer i synet eller talebesvær.
Blodtrykket er stærkt påvirket af psykologiske faktorer eller kropstilstand under undersøgelse. Derfor, for at bekræfte diagnosen hypertension, er det nødvendigt at tage blodmålinger mindst 2 gange med et interval på 1 uge.
Hvis dine blodtryksresultater i 2 målinger er væsentligt forskellige, er resultatet, der vil blive taget, resultatet af en højere blodtryksmåling.
Forskellige hypertension risikofaktorer
En af risikofaktorerne for hypertension er stigende alder. Hos kvinder opstår forhøjet blodtryk normalt fra 65 års alderen. I mellemtiden hos mænd, der starter i en alder af 45 år.
Flere kroniske sygdomstilstande betragtes også som risikofaktorer for hypertension, herunder diabetes, søvnforstyrrelser og nyresygdom. For de af jer, der har familiemedlemmer, der har hypertension, vil din risiko for at udvikle hypertension også stige.
Derudover er der flere andre risikofaktorer, der er stærkt påvirket af livsstil, såsom:
1. Stress
Stressende tilstande og alle hændelser, der kan udløse stress, kan øge blodtrykket. Hvis den oplevede stress er tung og opstår i længere tid, bliver muligheden for at opleve hypertension større.
2. For meget saltforbrug
Naturen af salt i kroppen er at tilbageholde væsker. Hvis der tilbageholdes for meget væske i blodkarrene, øges arbejdsbyrden i hjertet og blodkarrene, hvorved blodtrykket øges.
3. Kaliummangel
Kalium er nyttigt til at reducere salt i kroppen. Når der er mangel på kalium, kan kroppen ikke reducere saltniveauet. Som tidligere nævnt vil for meget salt øge blodtrykket.
4. Overvægtig
Kroppen har brug for blod til at levere ilt. Jo tungere kroppen er, jo mere blod er der brug for. Derfor, jo mere blod, der passerer gennem blodkarrene, jo højere er trykket på arterievæggene, hvilket betyder, at blodtrykket stiger.
5. Ikke fysisk aktiv
Folk, der regelmæssigt dyrker fysiske aktiviteter såsom sport, har en lavere hvilepuls end dem, der ikke er fysisk aktive. Jo højere puls, jo hårdere arbejder hjertet, og jo stærkere er trykket på blodkarrenes vægge.
Foranstaltninger til forebyggelse af hypertension
Selvom dit blodtryk er klassificeret som sikkert, skal du stadig tage forebyggende skridt, så du undgår risikoen for at udvikle hypertension, hjertesygdomme og slagtilfælde.
Efterhånden som du bliver ældre, bliver forholdsregler også vigtigere, da det systoliske tryk har en tendens til at stige, når du er 50 og derover. Følgende er nogle forebyggende foranstaltninger, der kan hjælpe med at sænke eller forhindre hypertension:
- Reducer saltforbruget
- Reducer koffeinforbruget
- Reducer alkoholforbruget
- Træn
- Hold vægten
- Håndtering af stress
Blodtryk er et af kroppens vitale tegn. Det vil sige, at dette tegn kan indikere en persons generelle helbred. Derfor er blodtrykskontrol en af de kontroller, der skal foretages løbende, så du kan finde ud af, hvilken klassifikation af hypertension, du tilhører.
Hvis et blodtryksmåler (blodtryksmåler) er tilgængeligt, kan du foretage en blodtrykskontrol selvstændigt derhjemme. Hvis ikke, tjek dit blodtryk til lægen mindst 1-2 år. Men hvis det viser sig, at der er forhøjet blodtryk, skal du følge det kontrolskema, lægen anbefaler.