Feber hos nogle børn kan efterfølges af anfald. Denne tilstand er kendt som et feberanfald. Når mor står over for det, rådes det til at være opmærksom, men forblive rolig. Derfor skal du kende førstehjælpstrinene til din lille, der har et feberanfald.
Feberkramper er den hyppigste årsag til krampeanfald hos børn. Denne tilstand kan påvirke børn i alderen 3 måneder til 5 år, selvom børn i alderen 1 til 1,5 år er mere almindelige. Årsagen til et barns kropsspasmer under feber vides ikke med sikkerhed, men dette er kendt for at være relateret til stigningen i kropstemperaturen, der er for hurtig, og barnets krops evne til at tilpasse sig en stigning i kropstemperaturen.
Tilstande for børn med feberanfald
Før du lærer, hvordan du hjælper din lille, skal du vide, hvordan du afgør, om din lille har et feberanfald eller ej. En række af følgende symptomer kan hjælpe dig med at genkende et feberanfald hos din lille:
- Kropstemperaturen stiger til mere end 38°.
- Hele kroppen, især benene og armene, ser ud til at ryste, stive eller rykke ukontrolleret.
- Din lille stønner, bider tungen hårdt eller tisser pludselig, og hans øjeæbler ruller opad.
- Din lille reagerer ikke på mor, for eksempel, svarer ikke, når den inviteres til at lege eller tale.
- Dit barn besvimer eller mister bevidstheden efter et anfald.
Førstehjælpstrin, når børn har feberanfald
Når du ser din lille have et feberanfald, rådes du til ikke at gå i panik. Mor forventes at bevare roen, for at kunne yde førstehjælp ordentligt.
Her er nogle trin til at hjælpe et barn med feberkramper:
- Placer barnet på et fladt sted.
- Pladsen skal være rummelig og fri, så barnet ikke bliver ramt eller ramt af bestemte genstande under et anfald.
- Placer barnet til at sove på siden for at forhindre det i at blive kvalt under et anfald.
- Løsn tøjet, især omkring halsen.
- Tving ikke til at begrænse bevægelsen af barnets krop. Bare hold positionen af hans krop forbliver sikker.
- Put ikke noget i munden, inklusive drikkevarer eller stoffer.
- Sig beroligende ord for at få dit barn til at føle sig mere tilpas.
- Registrer, hvor længe barnet har haft et anfald.
- Observer hendes tilstand under anfaldet, især hvis hun har svært ved at trække vejret eller hendes ansigt bliver blegt og blåligt. Dette indikerer, at han mangler ilt og kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Registrer eventuelt hændelser, når barnet får et anfald, så lægen med sikkerhed kan vide, hvilken slags anfald barnet oplever.
Feberkramper varer generelt 1-2 minutter. Herefter kan barnet blive mere nøjeregnende og forvirret i flere timer, inden det er udmattet og til sidst falder i søvn.
Feberanfaldstilstande, der kræver akut behandling
Efter at have givet førstehjælp, skal du stadig tage din lille til lægen, selvom anfaldene er stoppet. Det er vigtigt at gøre dette, så lægen kan undersøge den Lilles tilstand og finde ud af årsagen til de anfald, han oplever.
Mødre skal endda straks tage din lille til lægen eller ringe til en ambulance, hvis han oplever:
- Anfald i mere end 5 minutter.
- Anfald kun i nogle dele af kroppen, ikke alle.
- Åndedrætsbesvær og et blåligt skær i ansigtet eller læberne.
- Anfald gentager sig inden for 24 timer.
De fleste feberkramper hos børn er harmløse og er ikke tegn på epilepsi eller hjerneskade. Feberkramper får heller ikke børn til at opleve nedsatte indlæringsevner eller psykiske lidelser.
Du skal dog stadig være på vagt. I sjældne tilfælde kan feber efterfulgt af anfald være tegn på meningitis eller anden alvorlig lidelse.
Når din lille har et anfald, skal du give førstehjælp til et feberanfald på passende vis. Prøv derfor at bevare roen. Hvis dit barn har et feberanfald, der kræver akut hjælp, skal du straks tage det til lægen til behandling.