Spinal nerveskade - Symptomer, årsager og behandling

Rygmarvsskade er en tilstand, der forårsager skade på nerverne i rygmarvskanalen. Rygmarvsskader er generelt forårsaget af køreulykker, sportsskader eller fysisk vold.

Rygmarven er en kanal fra hjernen, der løber fra nakken til halebenet. Disse nerver spiller en vigtig rolle i processen med at sende signaler fra hjernen til resten af ​​kroppen og omvendt. Hvis denne nerve er beskadiget, vil der være forstyrrelser i flere kropsfunktioner, såsom tab af evnen til at bevæge sig eller føle ting.

Skader på rygmarven skal behandles med det samme. Hvis behandlingen ikke udføres med det samme, kan patienten have brug for en længere restitutionsperiode. Derudover vil muligheden for at forværre tilstanden eller fremkomsten af ​​komplikationer også være større.

Årsager til spinal nerveskade

Rygmarvsskader kan skyldes skader på rygsøjlen, bindevævet mellem ryghvirvlerne eller på selve rygmarven. Rygmarvsskader opdeles i to typer baseret på årsagen, nemlig traumatiske og ikke-traumatiske.

Traumatisk rygmarvsskade er en skade, der opstår som følge af en forskydning, brud eller forstuvning af rygsøjlen som følge af en ulykke, for eksempel på grund af:

  • Motorkøretøjsulykke
  • Fald mens du er på farten
  • Uheld under træning
  • Fysisk overgreb

I mellemtiden er ikke-traumatiske rygmarvsskader skader forårsaget af andre tilstande eller sygdomme, såsom:

  • Kræft
  • Gigt (gigt)
  • Osteoporose
  • Polio
  • Unormal vækst af rygsøjlen fra fødslen
  • Betændelse i rygsøjlen
  • Spinal tuberkulose, som kan forårsage led- og rygskader
  • Infektioner, der forårsager bylder i rygsøjlen

Risikofaktorer for rygmarvsskade

Der er flere faktorer, der øger risikoen for rygmarvsskade, nemlig:

  • Mandligt køn
  • I alderen 16-65 år eller ældre over 65 år
  • Lider af sygdomme relateret til knogler og led, såsom osteoporose eller gigt
  • At lave højrisikoaktiviteter, såsom at dyrke ekstremsport eller køre bil uden brug af sikkerhedsudstyr
  • Indtagelse af alkoholholdige drikkevarer
  • Har defekter eller abnormiteter i knoglevækst siden fødslen

Symptomer på spinal nerveskade

De vigtigste symptomer, der normalt tydeligt kan ses ved rygmarvsskader, er motoriske forstyrrelser i form af muskelsvaghed og føleforstyrrelser i form af følelsesløshed. Baseret på sværhedsgraden af ​​skaden kan symptomerne opdeles i:

  • Symptomerne er ikke generaliserede eller lokaliserede (ufuldstændig)

    Ufuldstændige symptomer opstår, når en nerveskade kun forårsager nedsat evne til at bevæge sig (svag bevægelse) eller føle.

  • Generelle symptomer (komplet)

    Generaliserede symptomer er karakteriseret ved tab af alle sensoriske og motoriske evner, således at patienten slet ikke kan bevæge sig eller føle.

Tab af evnen til at bevæge sig på grund af skade på rygmarven kan yderligere opdeles i to kategorier:

  • Tetraplegi eller tetraparese

    Tetraplegi er muskellammelse (lammelse) i begge arme og begge ben, mens tetraparese er muskelsvaghed på samme sted. Denne lammelse eller svaghed kan også forekomme i brystmusklerne, hvilket gør det svært for patienten at trække vejret og kræver et åndedrætsapparat. Disse symptomer opstår på grund af skade på rygmarven, som er placeret i nakken.

  • Paraplegi eller paraparese

    Paraplegi er lammelse, der opstår i den nederste halvdel af kroppen (begge ben), mens paraparese er muskelsvaghed. Denne klage opstår normalt, når rygmarvsskade opstår i lænden.

Ud over motoriske og sensoriske symptomer er der andre symptomer, der kan opstå på grund af rygmarvsskade. Disse symptomer kan være forskellige for hver patient, afhængigt af placeringen af ​​skaden og sværhedsgraden af ​​tilstanden. Nogle af de almindelige symptomer, der opstår hos personer med rygmarvsskader, er:

  • Åndedrætsforstyrrelser
  • Pludselig bevægelse af visse kropsdele
  • Smerter eller stivhed i visse kropsdele
  • Ude af stand til at kontrollere vandladning eller afføring
  • Nedsat seksuel lyst
  • Smerter eller en følelse af stikken i visse dele af kroppen
  • Hovedpine

Hvornår skal man gå til lægen

Spørg din læge, hvis du oplever nogen af ​​de ovennævnte klager. Undersøgelse og behandling skal udføres omgående for at forhindre mere alvorlige skader og komplikationer.

Desuden, hvis du oplever traumer eller alvorlig skade på hoved og nakke, skal du straks kontakte en læge, selvom du ikke mærker nogen symptomer. Traumer i hoved og nakke kan forårsage rygmarvsskade med sen-debuterende symptomer.

Diagnose af spinal nerveskade

For at diagnosticere rygmarvsskade vil lægen spørge om de oplevede symptomer og klager, sygehistorie og medicinske procedurer, som patienten har gennemgået. Hos patienter, der kommer ud for en ulykke, vil lægen spørge om hændelsen i detaljer, især hvordan påvirkningen blev oplevet af patienten.

Herefter vil lægen foretage en grundig fysisk undersøgelse, samt en neurologisk undersøgelse, som omfatter undersøgelse af muskelstyrke og patientens evne til at mærke berøring, vibration eller temperatur.

Lægen vil også udføre flere understøttende undersøgelser for at se tilstanden af ​​patientens rygsøjle og rygmarv. Følgende er tests, der bruges til at diagnosticere rygmarvsskader:

  • Røntgenfoto

    Røntgenbilleder foretages normalt, hvis der er mistanke om, at der er sket skader på rygsøjlen efter et uheld, fx et rygbrud. Røntgenstråler kan også bruges til at opdage andre lidelser i rygsøjlen, såsom tumorer eller gigt.

  • CT-scanning

    Denne test tjener til at vise et bedre billede af rygsøjlen end røntgenstråler. Billederne, der produceres ved CT-scanninger, er taget fra flere vinkler, så de kan vise abnormiteter, som ikke opdages på røntgenbilleder.

  • MR

    En MR kan hjælpe læger med at se blødt væv, såsom selve rygmarven og omgivende blødt væv. Denne test kan også opdage en herniated nucleus pulposus, blodpropper eller tumorer, der kan trykke på rygmarven mere præcist.

Behandling af spinal nerveskade

Som tidligere beskrevet kan rygmarvsskade være traumatisk eller ikke-traumatisk. Ved ikke-traumatiske rygmarvsskader vil behandlingen blive skræddersyet til den underliggende årsag.

For eksempel kan en skade forårsaget af en tumor behandles med tumorkirurgi, strålebehandling eller kemoterapi. I mellemtiden kan skader forårsaget af gigt behandles med antiinflammatoriske lægemidler og fysioterapi.

Ved hændelige skader skal patienten sættes på en nakkebøjle umiddelbart efter ulykken. Dette er for at undgå bevægelser i rygsøjlen, der kan gøre skaden værre.

Herefter vil patienten blive lagt på en speciel båre for at blive kørt til skadestuen. Under kritiske forhold efter en ulykke vil skadestuelægen træffe foranstaltninger til at opretholde patientens åndedrætsevne, forebygge chok og opretholde spinal stabilitet.

Efter at patienten er stabil, vil lægen begynde at give terapi til at behandle selve rygmarvsskaden. Nogle af de bestræbelser, læger gør, inkluderer:

  • Træk installation

    Patienten kan få nakke- og rygstøtte eller en speciel seng, så hovedet, nakken eller ryggen ikke bevæger sig overhovedet. Denne handling udføres for at forhindre patientens tilstand i at blive værre og for at genoprette rygmarvsstrukturen til en normal position.

  • Kirurgi

    Hvis det er nødvendigt, vil lægen udføre en operation for at stabilisere positionen af ​​den brækkede rygsøjle, fjerne knoglestykker, fremmedlegemer eller rygmarvsbrud, der presser på rygmarven.

Patienterne vil også modtage understøttende terapi, såsom væske- og ernæringsinfusioner, ernæringssonder og urinkatetre. I nogle tilfælde har patienter brug for en ventilator for at kunne trække vejret ordentligt.

Opfølgende pleje

For både traumatiske og ikke-traumatiske patienter vil lægen udføre fysioterapiprocedurer, efter at patientens tilstand er forbedret. Den tid, det tager for patienter at gennemgå fysioterapi, kan dog variere. Jo større skaden er, jo længere tid vil det tage.

I løbet af genoptræningsperioden vil patienten blive instrueret af en læge til at træne muskelstyrke og genoprette bevægelsesevnen. Om nødvendigt vil lægen give medicin til at lindre smerter.

Patienter, der ikke er blevet raske og oplever lammelser, anbefales at bruge særlige støtteapparater. Et af de støttende udstyr, der kan hjælpe patienter med rygmarvsskade, er en elektrisk kørestol.

Restitutionsperioden for rygmarvsskader varer normalt omkring 1 uge til 6 måneder. Men i nogle tilfælde kan den tid det tager for patienten at komme sig og kunne bevæge sig frit op på 1-2 år.

Komplikationer af spinal nerveskade

Komplikationer, der kan opstå på grund af rygmarvsskade, er generelt forårsaget af begrænsninger i kroppens muskler i at bevæge sig, herunder:

  • Muskelvæv skrumper (muskelatrofi)
  • Vægtøgning på grund af meget begrænset aktivitet
  • Skader i ryg eller balder på grund af ikke at kunne bevæge sig
  • Lungebetændelse på grund af ikke-optimal vejrtrækning
  • Forstoppelse eller forstoppelse
  • Hævelse af ben
  • Blodpropper, der kan tilstoppe benårene

Derudover er der også flere andre komplikationer, der kan opstå, nemlig:

  • muskelstivhed
  • Urinvejslidelser
  • Urinvejsinfektion
  • Ustabilt blodtryk
  • Seksuel dysfunktion
  • Nedsat fertilitet
  • Depression
  • Smerter, der ikke forsvinder i visse kropsdele

Forebyggelse af spinal nerveskade

Generelt opstår rygmarvsskader på grund af ulykker. Tag derfor følgende skridt for at forhindre ulykker:

  • Kør sikkert og overhold færdselsskiltene.
  • Kør ikke beruset eller søvnig. Prøv at bruge en chauffør, offentlig transport, eller tag en pause, hvis du er i denne tilstand.
  • Brug sikkerhedsudstyr, mens du kører eller træner.
  • Når du laver udendørsaktiviteter, såsom dykning (dykning) eller klatring, rådfør dig med risiciene og hvordan du minimerer dem med en erfaren instruktør.
  • Vær forsigtig i dine aktiviteter ved at være opmærksom på dine omgivelser, især når du er på trapperne eller på badeværelset.

Hvis du ser et ulykkesoffer, der er i risiko for rygmarvsskade, er her, hvad du skal gøre førstehjælp:

  • Flyt ikke offerets krop, da det kan forværre tilstanden.
  • Kontakt straks hospitalet, så offeret hurtigt kan få lægehjælp.
  • Læg et håndklæde eller et tykt klæde på begge sider af offerets hals, så nakken ikke bevæger sig. Hvis offeret er ved bevidsthed, så fortæl ham om ikke at bevæge sig.
  • Udfør førstehjælp, såsom at stoppe blødningen, der opstår ved at klæde om og trykke på såret med en ren klud.