Fugleinfluenza er en smitsom sygdom forårsaget af type A influenzavirus, som overføres af fugle til mennesker. Der er mange typer vfugleinfluenza virus, men kun få kan forårsager infektion på mand.
Fugleinfluenza har plaget Asien, Afrika, Mellemøsten og nogle dele af Europa og forårsaget døden for nogle syge. Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen eller Verdens Sundhedsorganisation (WHO), H5N1 fugleinfluenzavirus har inficeret 861 mennesker verden over og forårsaget døden af 455 mennesker indtil 2019.
I Indonesien optrådte det første tilfælde af infektion med H5N1 fugleinfluenzavirus hos mennesker i 2005. Ifølge data udgivet af Sundhedsministeriet i Republikken Indonesien var der 200 sagsrapporter med 168 dødsfald indtil 2018.
Bemærk venligst, at symptomerne på fugleinfluenza ligner symptomerne på COVID-19. Derfor, hvis du oplever symptomer på fugleinfluenza, skal du straks søge læge for at bekræfte tilstanden. Klik på linket nedenfor, så du kan blive dirigeret til det nærmeste sundhedscenter:
- Hurtige test antistoffer
- Antigenpodning (hurtig testantigen)
- PCR
Årsager til fugleinfluenza
Fugleinfluenza er forårsaget af infektion med type A-influenzavirus, der kommer fra fugle. De fleste typer fugleinfluenzavirus kan kun angribe og inficere fjerkræ, både vildt og opdrættet fjerkræ, såsom høns, ænder, gæs og fugle. Der er dog flere typer fugleinfluenzavirus, der kan inficere mennesker, nemlig H5N1, H5N6, H5N8 og H7N9.
I 2021 rapporterede den kinesiske regering også, at der var overførsel af en ny type fugleinfluenzavirus, nemlig H10N3-typen.
Fugleinfluenzavirus kan inficere mennesker, hvis der er direkte kontakt med fjerkræ inficeret med denne virus. Nogle tilstande, der kan øge risikoen for at blive smittet med fugleinfluenzavirus er:
- Berøring af inficerede fugle, uanset om de er levende eller døde
- Berøring af afføring, spyt og slim, fra inficerede fugle
- Indånding af luftvejsdråber (dråbe) indeholdende vira
- Spise råt og underkogt inficeret fjerkrækød eller æg
Menneske-til-menneske-transmission menes også at forekomme, men mekanismen og transmissionsmåden er endnu ikke klar. En person har større risiko for at blive smittet med fugleinfluenzavirus, hvis han har følgende faktorer:
- Arbejder som fjerkræavler
- Arbejd som et medicinsk team, der behandler fugleinfluenzaramte
- Har et familiemedlem, der lider af fugleinfluenza
- Gå til områder eller steder, hvor der opstår fugleinfluenzainfektion
- At være i umiddelbar nærhed af inficerede fugle
- Hyppigt forbrug af dårligt tilberedt fjerkrækød eller æg
Fugleinfluenza Symptomer
Symptomer på fugleinfluenza viser sig generelt først efter 3-5 dages eksponering for denne virus. Symptomer, der opstår, kan variere, lige fra milde til svære. Selvom nogle gange mennesker, der er inficeret med fugleinfluenzavirus, måske ikke føler nogen symptomer, vil mennesker med fugleinfluenza generelt opleve symptomer som:
- Feber
- Hoste
- Ondt i halsen
- Muskelsmerter
- Hovedpine
- Træthed
- Løbende eller tilstoppet næse
- Svært at trække vejret
Hos nogle patienter omfatter andre symptomer, der også kan opstå, opkastning, mavesmerter, diarré, blødende tandkød, næseblod, brystsmerter og røde øjne (konjunktivitis). Ved alvorlige infektioner kan fugleinfluenza endda forårsage lungebetændelse, Acute Respiratory Distress syndrom (ARDS), åndedrætssvigt, kramper og forstyrrelser i nervesystemet.
Hvornår skal man gå til lægen
Ring straks til din læge, hvis du oplever symptomerne på fugleinfluenza som nævnt ovenfor, især hvis disse symptomer opstår, efter du har besøgt et område, der oplever et udbrud af fugleinfluenza. Sørg også for at fortælle din læge, hvis du nogensinde har været på en fjerkræfarm eller et marked.
Hos nogle patienter, der har visse tilstande, såsom at være gravid, har et svagt immunsystem eller er over 65 år, risikerer fugleinfluenza at forårsage alvorlige komplikationer og endda død. Hvis du har disse tilstande og oplever symptomer på fugleinfluenza, skal du straks kontakte en læge.
Diagnose af fugleinfluenza
Lægen vil tage en anamnese eller stille spørgsmål om patientens klager og symptomer, samt patientens sygehistorie, rejsehistorie og seneste aktiviteter.
Dernæst vil lægen udføre en fysisk undersøgelse, som omfatter kontrol af vitale tegn (kropstemperatur, blodtryk, pulskontrol, respirationsfrekvens) og en brystundersøgelse.
Hvis lægen har mistanke om, at en patient har fugleinfluenza, vil der blive udført yderligere test for at bekræfte diagnosen. Eftersynet omfatter:
- Kultur vatpind (tør) næse og svælg for at tjekke for virus i næse eller hals
- PCR-test, for at bestemme tilstedeværelsen af den virus, der forårsager fugleinfluenza
- Røntgen af thorax, for at få et billede af lungernes tilstand
- Blodprøve, for at bestemme niveauet af hvide blodlegemer, der fungerer til at bekæmpe infektion i kroppen
Fugleinfluenza behandling
Behandling af fugleinfluenza kan variere afhængigt af de oplevede symptomer. Patienter, der har vist sig at have fugleinfluenza, vil normalt blive behandlet i et isolationsrum på hospitalet for at forhindre smitte med andre patienter.
Antivirale lægemidler er de vigtigste lægemidler, der bruges til at behandle fugleinfluenza. Nogle af de antivirale lægemidler, der normalt gives, er oseltamivir og zanamivir.
Antivirale lægemidler kan lindre symptomer, forhindre komplikationer og øge patientens chancer for helbredelse. Denne medicin skal tages så snart som 2 dage efter symptomerne viser sig.
Udover behandling kan oseltamivir og zanamivir også bruges som lægemidler til forebyggelse af fugleinfluenza. Derfor gives dette lægemiddel nogle gange til mennesker, der har direkte kontakt med patienter, såsom læger, der behandler patienter og familiemedlemmer og pårørende til patienter.
Hvis patienten har alvorlige vejrtrækningsproblemer, herunder hypoxæmi, vil lægen installere et åndedrætsapparat og en ventilator for at hjælpe med at håndtere det.
Fugleinfluenza komplikationer
Nogle af de komplikationer, der kan opleves af fugleinfluenzaramte er:
- Lungebetændelse
- Sepsis
- Acute Respiratory Distress syndrom (ARDS)
- Multiorgansvigt, fx hjertesvigt og nyresvigt
- Død
Forebyggelse af fugleinfluenza
Den bedste måde at forhindre fugleinfluenzainfektion på er at forhindre smitte. Nogle ting der kan gøres er:
- Undgå direkte kontakt med fjerkræ
- Undgå direkte kontakt med syge mennesker
- Anvend hosteetikette, nemlig ved at dække mund og næse med en serviet eller folde albuerne, når du hoster eller nyser
- Oprethold renlighed og vask hænder regelmæssigt
- Rør ikke ved dine øjne, næse og mund, før du vasker dine hænder
- Spis ikke underkogt fjerkrækød eller æg
- Selvisolering, når du har feber eller milde influenzasymptomer, for at forhindre overførsel af virussen til mennesker omkring dig
- Ikke at besøge områder eller steder, hvor der opstår fugleinfluenzaudbrud
Indtil nu er der ingen specifik vaccination mod fugleinfluenzavirus. Du kan dog få en årlig influenzavaccination for at mindske din risiko for at få influenza.