Narkotikarehabilitering er en af bestræbelserne på at redde misbrugere fra stoffernes lænker og de farer, der følger med det. Der er tre stadier af lægemiddelrehabilitering i Indonesien, nemlig medicinsk rehabilitering, ikke-medicinsk rehabilitering og videreudvikling.
Farerne ved stoffer for sundheden behøver ikke at betvivles. Ikke kun skader det psykiske helbred, stoffer har også en dårlig indvirkning på brugernes fysiske sundhed.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bemærker, at omkring 270 millioner mennesker i verden bruger illegale stoffer. Alene i Indonesien var der omkring 3,6 millioner tilfælde af stofmisbrug i 2019.
Tegn og symptomer på stofmisbrug
De specifikke symptomer på stofmisbrug, der opstår, afhænger normalt af den anvendte type stof. Generelt er der dog nogle tegn og symptomer på stofmisbrug, man skal være opmærksom på, nemlig:
- Røde øjne og indsnævrede eller forstørrede pupiller
- Betydelig vægtøgning eller -tab
- Uregelmæssige spise- eller sovemønstre
- Er ligeglad med udseendet, som sjældent at skifte tøj og bade
- Det er nemt at føle sig træt og trist eller bare for energisk og ikke kunne holde sig stille
- Ofte ængstelig og trækker sig fra sociale kredse
- Svært at koncentrere sig
- Hyppige næseblod
- Kroppen føles rystende eller endda kramper
Derudover bliver en, der er afhængig af stoffer, også mere vovet til at gøre farlige ting. Eksempler er at køre motorcykel påvirket af stoffer eller stjæle for at tilfredsstille et stofmisbrug.
Rehabiliteringshjælp til stofmisbrugere
Rehabiliteringshjælp til stofmisbrugere er reguleret af regeringen i lov nr. 35 af 2009 om narkotika og statsforordning nr. 25 af 2011 om gennemførelse af tvangsanmeldelse af narkotikamisbrugere.
Stofmisbrugere er forpligtet til at melde sig selv til den obligatoriske indberetningsmodtagerinstitution (IPWL), enten et hospital, et sundhedscenter eller en medicinsk rehabiliteringsinstitution, som er spredt over hele Indonesien.
Ud over at rapportere til IPWL kan stofmisbrugere også rapportere ved at registrere sig og udfylde en formular på den officielle hjemmeside for det indonesiske rehabiliteringsinformationssystem (SIRENA), der tilhører National Narcotics Agency (BNN).
Selvom det er blevet reguleret på den måde, er det ikke ualmindeligt, at stofmisbrugere kommer for sent eller har svært ved at få genoptræning på grund af den iboende stigmatisering, både fra omgivelserne og inde fra dem selv.
Stofmisbrugere forbindes nogle gange med kriminelle. Dette gør, at de ofte nægter deres tilstand og ikke ønsker at rapportere det. Faktisk er stofbrugere ofre, der skal rehabiliteres for at blive fri fra stoffets greb og de farer, der følger med det
Rehabilitering af stofmisbrugere er garanteret af regeringen. Ved at anmelde sig selv vil stofmisbrugere kun blive behandlet for at gennemgå rehabilitering og vil ikke blive idømt strafferetlige sanktioner.
Stadier af narkotikarehabilitering
Ifølge Narkotikastyrelsen er der tre stadier af stofrehabilitering, som stofmisbrugere skal bestå, nemlig:
Stadium af medicinsk rehabilitering (afgiftning)
Medicinsk rehabilitering er den første fase, som misbrugere skal igennem for at blive fri for stofmisbrug. På dette stadium vil lægen undersøge misbrugerens helbred, både fysisk og psykisk.
Efter undersøgelsen er gennemført, vil lægen bestemme, hvilken type behandling der vil blive givet for at mindske abstinenssymptomer hos misbrugere. At give dette lægemiddel afhænger af den type lægemiddel, der er blevet brugt, og sværhedsgraden af de oplevede symptomer.
Eksempelvis kan tunge stofmisbrugere af den type heroin, der let bliver afhængige, få stofbehandling metadon eller naltrexon. Efterhånden som rehabiliteringsprocessen skrider frem, vil dosis af lægemiddeladministration blive reduceret i overensstemmelse med udviklingen af misbrugerens tilstand.
Ikke-medicinsk rehabiliteringsstadie
Ud over at gennemgå medicinsk rehabilitering, vil stofmisbrugere også deltage i forskellige former for integrerede recovery-aktiviteter, lige fra rådgivning, gruppeterapi til åndelig eller religiøs vejledning.
Rådgivning kan hjælpe stofmisbrugere med at identificere problemer eller adfærd, der udløser deres afhængighed af stoffer. Således kan misbrugere finde den mest passende strategi for, at han kan blive frigjort fra stoffernes lænker.
I mellemtiden, gruppeterapi (terapeutisk fællesskab) er et diskussionsforum bestående af andre stofmisbrugere. Denne terapi er beregnet til, at dens medlemmer kan give hinanden motivation, assistance og støtte, så de begge er fri for stofsammenfiltringer.
Avanceret byggefase (efterværn)
Den avancerede udviklingsfase er den sidste fase af lægemiddelrehabiliteringsserien. Stofmisbrugere vil få aktiviteter i henhold til deres respektive interesser og talenter. Dette er for at de kan vende tilbage til arbejdet og forblive produktive efter at have gennemført rehabiliteringsprogrammet.
Efter at være blevet frigjort fra afhængighed kan tidligere stofmisbrugere vende tilbage til samfundet og udføre deres sædvanlige aktiviteter under tilsyn af Narkotikastyrelsen.
Men i praksis har de stadig brug for støtte fra familie, slægtninge og det omgivende samfund, så de kan vende tilbage til at leve et sundt liv og virkelig være fri for narkotikaforviklinger i fremtiden.
Hvis du eller en af dine nærmeste allerede er afhængige af stoffer, skal du ikke være bange for at melde dig selv til den nærmeste IPWL for at få genoptræning. Jo hurtigere rehabiliteringen gennemføres, jo hurtigere bliver du fri af stoffernes lænker.
Du kan også gå til en psykiater til konsultation og undersøgelse, både psykisk og fysisk. Efter at have gennemført en undersøgelse kan en psykiater give råd eller behandling for at håndtere dit stofmisbrug.